Optag to til ti NEF-eksponeringer (RAW) som ét enkeltbillede. Du kan vælge mellem følgende indstillinger:

  • Multieksponeringstilstand: Vælg mellem Til (serie) (tag en serie af multieksponeringer, der slutter, når Fra vælges), Til (enkelt billede) (tag én multieksponering) eller Fra (afslut uden at oprette flere multieksponeringer).
  • Antal billeder: Vælg det antal eksponeringer, der skal kombineres for at danne et enkelt billede.
  • Billedsandwichindstilling: Vælg mellem indstillingerne nedenfor.

    • Tilføj: Der oprettes billedsandwiches af eksponeringerne uden ændring; forøgelsen justeres ikke.
    • Middel: Før der oprettes billedsandwiches af eksponeringerne, divideres forøgelsen for hver med det samlede antal eksponeringer (forøgelsen for hver eksponering indstilles til 1/2 for 2 eksponeringer, 1/3 for 3 eksponeringer, osv.).
    • Lysere: Kameraet sammenligner pixels i hver eksponering og anvender kun de mest lyse.

      +

    • Mørkere: Kameraet sammenligner pixels i hver eksponering og anvender kun de mest mørke.

      +

  • Bevar alle eksponeringer: Vælg Til for at gemme de enkeltstående billeder, der udgør hver multieksponering, og vælg Fra for at kassere de enkeltstående billeder og kun gemme multieksponeringen.
  • Billedsandwichoptagelse: Hvis Til er valgt, overlapper tidligere eksponeringer billedet, der ses gennem objektivet under optagelse.
  • Vælg første eksponering (NEF): Vælg den første eksponering blandt NEF-billederne (RAW) på hukommelseskortet.

Oprettelse af multieksponering

Følg nedenstående trin for at optage en multieksponering.

  1. Vælg Multieksponering.

    Markér Multieksponering i billedoptagemenuen, og tryk på 2.

  2. Vælg en indstilling.

    Markér Multieksponeringstilstand, og tryk på 2, tryk derefter på 1 eller 3 for at vælge den ønskede indstilling, og tryk på J for at vælge den.

    Hvis Til (serie) eller Til (enkelt billede) er valgt, ses et ikon i visningen.

  3. Vælg antal billeder.

    Markér Antal billeder, og tryk på 2. Tryk på 1 eller 3 for at vælge antal eksponeringer, der skal kombineres for at danne et enkelt billede, og tryk på J.

  4. Vælg billedsandwichindstilling.

    Markér Billedsandwichindstilling, og tryk på 2, tryk derefter på 1 eller 3 for at vælge den ønskede indstilling, og tryk på J for at vælge den.

  5. Vælg, om du vil beholde de enkelte eksponeringer.

    For at vælge, om du vil beholde eller slette de enkelte billeder, der udgør multieksponeringen, skal du markere Bevar alle eksponeringer og trykke på 2, derefter trykke på 1 eller 3 for at vælge den ønskede indstilling og trykke på J for at vælge den.

  6. Vælg, om du ønsker status vist i visningen.

    For at vælge, om tidligere eksponeringer overlapper billedet, der ses gennem objektivet, efterhånden som optagelsen skrider frem, skal du markere Billedsandwichoptagelse og trykke på 2, derefter trykke på 1 eller 3 for at vælge den ønskede indstilling og trykke på J for at vælge den.

  7. Vælg den første eksponering.

    For at vælge første eksponering blandt eksisterende billeder taget med Large valgt for Billedstørrelse > NEF (RAW) i billedoptagemenuen skal du markere Vælg første eksponering (NEF) og trykke på 2. Anvend multivælgeren til at markere det ønskede billede, og tryk på J for at vælge (for at få vist det markerede billede i fuldskærmsvisning skal du trykke på knappen X og holde den nede).

  8. Komponér et billede, fokusér og optag.

    Fortsæt optagelsen, indtil alle billeder er blevet taget, og det endelige billede er blevet optaget (hvis du valgte et eksisterende NEF-billede (RAW) som første eksponering i trin 7, begynder optagelsen fra anden eksponering). Hvis Til (enkelt billede) blev valgt i trin 2, slutter optagelsen af multieksponering, når billedet optages; ellers kan du fortsætte med at tage multieksponeringer, indtil der slukkes for optagelse af multieksponering.

Udløserindstilling

I kontinuerlige udløserindstillinger optager kameraet alle eksponeringer i en enkelt billedserie. Hvis Til (serie) er valgt, starter der en ny multieksponering, hver gang den forrige multieksponering slutter; hvis Til (enkelt billede) er valgt, afsluttes multieksponeringsoptagelse efter optagelse af den første multieksponering. I selvudløserindstilling optager kameraet automatisk det antal billeder, der er valgt i trin 3, uanset den valgte indstilling for brugerindstilling c2 (Selvudløser) > Antal billeder; intervallet mellem billederne styres imidlertid af brugerindstilling c2 (Selvudløser) > Interval mellem billeder. I andre udløserindstillinger tages der ét billede, hver gang der trykkes på udløserknappen; fortsæt optagelse, indtil alle eksponeringer er blevet optaget.

Billedkvalitet

Multieksponeringer taget med en NEF-indstilling (RAW) valgt for billedkvalitet optages i formatet JPEG finem.

Menuen i

Du kan få adgang til indstillingerne opstillet nedenfor under optagelse af multieksponering ved at trykke på knappen K efterfulgt af knappen i. Markér elementer, og tryk på J for at vælge dem.

  • Se status: Få vist en eksempelvisning af de hidtil optagede eksponeringer.
  • Tag sidste eksponering igen: Tag seneste eksponering igen.
  • Gem og afslut: Opret en multieksponering af de hidtil optagede eksponeringer.
  • Kassér og afslut: Afslut uden at optage en multieksponering. Hvis Til er valgt for Bevar alle eksponeringer, bevares de enkelte eksponeringer.

Multieksponering

Optagelsen kan også slutte, hvis kameraindstillingerne ændres, før eksponeringen er fuldført. Optageindstillingerne og billedinformationen for multieksponeringsbillederne er dem for første eksponering.

Fjern eller udskift ikke hukommelseskortet under optagelse af en multieksponering.

Multieksponeringerne kan påvirkes af støj (tilfældigt spredte, lyse pixels, tåge eller streger).

Andre indstillinger

Når der optages en multieksponering, kan du ikke formatere hukommelseskort, og visse menuelementer er gråmelerede og kan ikke ændres.

Afslutning af multieksponeringer

For at afslutte en multieksponering, før det angivne antal eksponeringer er blevet taget, skal du vælge Fra for Multieksponeringstilstand eller trykke på knappen K efterfulgt af knappen i og vælge enten Gem og afslut eller Kassér og afslut. Hvis optagelsen slutter, eller du vælger Gem og afslut, før det angivne antal eksponeringer er blevet optaget, oprettes der en multieksponering af de hidtil optagede eksponeringer. Hvis Middel er valgt for Billedsandwichindstilling, justeres forøgelsen, så den afspejler det antal eksponeringer, der rent faktisk er optaget. Bemærk, at optagelsen slutter automatisk, hvis standbytimeren udløber.

Standbytimeren

Menuer og billedvisning kan anvendes mellem eksponeringer, men bemærk, at hvis der ikke udføres handlinger i ca. 40 sekunder under billedvisning eller 90 sekunder, mens der vises menuer, slutter optagelsen, og en multieksponering oprettes af de hidtil optagede eksponeringer. Den tilgængelige tid til optagelse af næste eksponering kan forlænges ved at vælge længere tider for brugerindstilling c3 (Forsinkelse for slukning) > Billedvisning og Menuer.