Fokusskift, der automatisk varierer fokus over en serie af billeder, anvendes til at tage billeder, som senere kombineres ved hjælp af fokusstabling for at oprette et enkelt billede med øget dybdeskarphed. Før du anvender fokusskift, skal du vælge fokusindstillingen AF-S eller AF-C og en anden udløserindstilling end Selvudløser (E).
Ved valg af Fotografering med fokusskift vises nedenstående indstillinger.
- Start: Start optagelse. Kameraet ændrer fokusafstanden med den valgte mængde for hvert billede.
- Billedantal: Vælg antal billeder (højst 300).
- Fokustrinbredde: Vælg ændringsgraden for fokusafstand ved hvert billede.
- Interval til næste billede: Tiden mellem billeder, i sekunder. Vælg 00 for at tage billeder ved op til omtrent 5,5 bps.
- Eksponeringslås af første billede: Hvis Til er valgt, låser kameraet eksponeringen for alle billeder ved indstillingen for det første billede.
- Fremhævelsesstakbillede: Hvis Opret er valgt, anvender kameraet fokusfremhævelse til at oprette en sort/hvid forhåndsvisningsstak, der kan anvendes til at kontrollere fokus efter optagelsen.
- Lydløs fotografering: Vælg Til for at slå lukkerlyden fra under optagelse.
- Start-lagermappe: Markér indstillinger, og tryk på 2 for at vælge eller fravælge. Vælg Ny mappe for at oprette en ny mappe for hver ny sekvens, og vælg Nulstil filnummerering for at nulstille filnummereringen til 0001, når der oprettes en ny mappe.
Fotografering med fokusskift
Før optagelse
Før du påbegynder fotografering med fokusskift skal du tage et testbillede ved de aktuelle indstillinger og kontrollere resultatet. For at sikre, at optagelsen ikke afbrydes, skal du sørge for, at kameraets batteri er fuldt opladet. Hvis du er i tvivl, skal du oplade batteriet før brug eller anvende en lysnetadapter og et stik til lysnetadapter (forhandles separat).
-
Vælg Fotografering med fokusskift.
Markér Fotografering med fokusskift i billedoptagemenuen, og tryk på 2.
Indstillingerne for fokusskift vises.
-
Justér indstillingerne for fokusskift.
Justér følgende indstillinger:
-
Billedantal: Vælg antal billeder.
-
Fokustrinbredde: Vælg ændringsgraden for fokusafstand ved hvert billede.
Idet dybdeskarpheden reduceres ved korte fokusafstande, anbefaler vi dig at vælge mindre fokustrin og øge antal billeder ved fotografering af motiver tæt på kameraet.
-
Interval til næste billede: Vælg interval mellem billederne.
For at sikre den korrekte eksponering ved anvendelse af flash skal du vælge et interval, der er langt nok til, at flashen kan nå at lade op.
-
Eksponeringslås af første billede: Aktivér eller deaktivér eksponeringslåsen.
-
Fremhævelsesstakbillede: Aktivér eller deaktivér Fremhævelsesstakbillede.
-
Lydløs fotografering: Aktivér eller deaktivér lydløs fotografering.
-
Start-lagermappe: Vælg indstillinger for startmappe.
-
-
Start optagelse.
Markér Start, og tryk på J. Optagelsen starter efter omtrent 3 sek. Skærmen slukker, og kameraet tager billeder ved det valgte interval og starter ved den fokusafstand, der er valgt ved begyndelsen af optagelsen og fortsætter ud mod uendelighed ved den fokustrinafstand, som er valgt for hvert billede. Optagelsen slutter, når det valgte antal billeder er blevet taget, eller fokus når uendelighed. For at afslutte optagelsen, før alle billeder er blevet taget, skal du trykke udløserknappen halvt ned eller trykke på knappen J mellem billederne.
Blænde
For at undgå tab af opløsning, der kan forekomme ved mindre blænder, skal du vælge en blænde med en blændeværdi, der er lavere end f/11–f/8.
Under optagelse
Under fotografering med fokusskift slukker indikatoren for udløserindstilling på kontrolpanelet, og hukommelseskortlampen blinker. Uanset den valgte indstilling for brugerindstilling c3 (Forsinkelse for slukning) > Standbytimer udløber standbytimeren ikke under optagelse. Bemærk, at ændring af kameraindstillingerne, mens fotografering med fokusskift er i gang, kan få optagelsen til at slutte. Optagelsen slutter, hvis fokus justeres under optagelse.
Fremhævelsesstakbillede
Under billedvisning vises ikonet p på billeder taget med Opret valgt for Fremhævelsesstakbillede, hvilket indikerer, at du kan få vist en forhåndsvisning af fokusstak ved at trykke på knappen i og vælge Vis fremhævelsesstakbillede. De områder, der vises med hvidt, kommer til at være i fokus, når billederne stables. Du kan kun få vist forhåndsvisningsstakke for fokus på det kamera, der anvendes til at oprette dem.
Fotografering med fokusskift
Hvis du anvender flash, skal du vælge et interval, der er længere end den tid, det tager flashen at lade op. Hvis intervallet er for kort, kan flashen gå af ved en lavere styrke end den, der kræves for fuld eksponering. Fokusskift kan ikke kombineres med visse kamerafunktioner, herunder optagelse af video, time-lapse-videoer, bracketing, selvudløser, langtidseksponeringer (fotografering med bulb eller langtidseksponering), HDR (high dynamic range), multieksponering og intervaloptagelse. Bemærk, at idet lukkertiden og tiden påkrævet for at optage billeder kan variere fra et billede til det næste, kan tiden fra slutningen af ét interval til begyndelsen af det næste variere. Hvis optagelsen ikke kan fortsætte ved de aktuelle indstillinger (eksempelvis hvis lukkertiden indstilles til Bulb eller Time (Langtidseksponering)), vises der en advarsel.
Lydløs fotografering
Valg af Til for Lydløs fotografering deaktiverer visse kamerafunktioner, herunder:
- ISO-følsomheder på Høj 0,3 til Høj 2
- Flashfotografering
- Eksp.forsinkelsesindstilling
- Reduktion af støjstriber